hampagne Taittinger blev grundlagt i 1734 og var indtil sommeren 2005 et af de få huse tilbage i Champagne, der stadig var familieejet. Champagne Taittinger blev købt af et amerikansk investeringsfirma, men et års tid efter lykkedes det igen - med support fra Crédit Agricole du Nord - at få huset under familien Taittinger’s ledelse. Topkvalitet og respekt for traditioner prioriteres meget højt hos Champagne Taittinger, som ejer næsten 290 hektar vinmarker, i det bedste område af Champagne. Dette sikrer en fast tilgang af druer i topkvalitet til produktionen af delikat, velafbalanceret Champagne.
Taittinger producerer kun deres Comtes de Champagne i de allerbedste år. Druerne, som benyttes stammer udelukkende fra nogle af de bedste Grand Cru-marker i Côte des Blancs bl.a. Avize, Cramant og Mesnil-sur-Oger og det er kun vin fra første pres, der benyttes. Det bør også nævnes, at Comtes de Champagne først frigives til salg efter ca. 10 års lagring.