cartcartcart

Porto Quevedo - Christmas Tawny port

Antal

149,00 DKK

125,00 DKK

Alkohol:18%
Type:Portvin
Producent:Quevedo
Land:Portugal
Område:Douro
Alder:N/A
Størrelse:75cl
Granatrød i kernen med en teglstensfarvet kant, der allerede afslører et strejf af modenhed. Vinen er kompleks og indbydende med nuancer af tørrede røde frugter, figner, blomme-kompot og rosiner. Bagved ligger diskrete lag af ristede nødder, kanel og muskat. Smagen åbner blødt og fløjlsagtigt med toner af tørret frugt, søde krydderier og et hint af karamel. Afslutningen er lang og harmonisk med en fin balance mellem friskhed og sødme, der efterlader en varm og behagelig eftersmag.
Denne Tawny Port er den perfekte ledsager til klassiske danske jule- og festdesserter som risalamande med kirsebærsauce eller krydrede småkager som pebernødder og brunkager. Den matcher også forrygende med chokoladebaserede søde sager og desserter med tørret frugt, mens dens fylde og sødme skaber en elegant kontrast til cremede blåskimmeloste eller lagrede hårde oste.

Om Quevedo

Familien Quevedo har ejet marker og vingård i generationer. I 70erne og 80erne udbyggede familien deres gård, Quinta da Alegria, og i 1991 var man klar til at lancere sig som selvstændigt mærke. Det er stadig en familieejet virksomhed og huset er beliggende i den lille by, San João da Pesqueira, midt i hjertet i denne smukke Douro-dal.

Som de fleste små ejere af parceller i Douro, solgte man druerne til de store afskibere. I Quevedos tilfælde solgte de i årtier deres druer til Taylor Port (Taylor Fladgate & Yeatman), hvilket jo tydeligt bevidner kvaliteten af druer fra Quevedo. I den meget varme årgang 1975 ville Taylor i første omgang ikke købe druerne. Derfor måtte Oscar Sr., der stadig var advokat og boede i Viseu (Dão) selv i gang med produktionen. Det blev til 40 fade af port og 40 fade bordvin. Senere på året kom Taylor igen og købte den færdige port. Men arbejdet med også at selv at producere vine tændte en gnist Oscar Sr. Derfor flyttede familien fra Viseu og op til den lille landsby, San Jõao de Pesqueira, i Douro-dalen.
I 1983 købte de vingården, Quinta Vale D’Agodinho, som i dag er deres vigtigste mark. Marken er beliggende mellem Quinta da Vargellas og det berømte varetegn, Cachão da Valeira. 
Fra 1991 begyndte Quevedo så at producere vine under eget navn. Et nyt vineri blev bygget og siden er også kældre blevet udvidet i takt med at antallet af flere erhvervede hektarer. Således høstes der nu fra mere end 100 hektarer.

Da Oscar Sr.’s datter, Claudia, blev færdig som ønolog i 1999, overtog hun straks ansvaret for produktionen af Quevedos bord- og portvine. Senere kom Oscar Jr. til familiefirmaet og han har siden været ansigtet udadtil mht. marketing, rejser, besøg osv. Succesen har været overvældende, og i dag eksporterer Quevedo til hele verden.
Gå ikke glip af
de bedste flasker
For at benytte vores hjemmeside skal du være minimum 18 år gammel.
Jeg er 18+